Press Room

Camilla på toppen i Herning

Camilla Pedersen vandt lørdag den 10. juni Garmin Challenge Herning, ETU, European Championship.

Se hende løbe over målstregen på DR.dk – klik her.

READ MORE
DR.dk

Fik du set dokumentaren om Camilla Pedersen?

The Triathlete

Right before the biggest race of her career, the IRONMAN World Championship in Kailua-Kona, Hawaii, a bicycle accident nearly put triathlete Camilla Pedersen in a wheelchair for life. This is the story of her fight to keep her Ironman dreams alive.

READ MORE
Redbulls dokumentar om Camilla Pedersen

Liga P3 og Go’Morgen Danmark får besøg af Camilla

Camilla Pedersen vil i aften mellem kl. 19 og 20 være i studiet hos Liga på DR P3, og fredag morgen kan du se hende besøge Go’Morgen Danmark.

Hør hende fortælle om oplevelsen på Kona for knap 14 dage siden, samt tankerne om fremtiden.

 

Herunder er et par billeder fra Hawaii. Foto: PhotoPedersen.


Jeg er tilfreds

Camilla Pedersen sled sig i dag igennem Ironman Cozumel, og bare syv uger efter VM Ironman Kona, Hawaii, nappede hun en flot tredjeplads efter Corinne Abraham, der løb med sejren og Leanda Cave med andenpladsen.

– Det var ikke min bedste dag, men jeg er tilfreds. Jeg kunne godt mærke Hawaii i kroppen, men det var fedt at mærke, at jeg er et skridt videre på løbet, selv om der er mange skridt at hente endnu, smiler Camilla Pedersen, der leverede den hurtigste tid på løbet siden ulykken i 2013.
– Det var et hårdt felt med nogle dygtige, stærke atleter, og til sidst var der ikke mere at give af, men jeg fik, hvad jeg kom efter, og nu glæder jeg mig til at holde december i Danmark med min familie og mine venner.

Se billeder fra Ironman Cozumel her. 

Foto: Janni Møller Thomsen

 

/JMT

Sidste ræs i år

Camilla Pedersen stiller i morgen kl. 7.20 (lokal tid – 13.20 dansk tid) til start i Ironman Cozumel, hvilket bliver årets sidste ræs for triatleten, der for bare syv uger siden gennemførte VM Ironman, Hawaii.

– Jeg har ikke nogen forventninger til i morgen. Jeg skal gennemføre og over målstregen, og så skal jeg nyde løbet og have det sjovt. Jeg elsker denne sport, og de store ræs er der, hvor træningen kulminerer, forklarer Camilla Pedersen, der ser tilbage på 2015 med blandede følelser.
– Det har været både op og ned. Det er ikke gået så godt, som jeg havde håbet, men samtidig har jeg nået mange af mine mål. Jeg har fået så meget blod på tanden til at arbejde videre, for jeg ved, jeg har meget mere at give af, smiler hun.

Følg Camilla via linket herunder eller klik her:
http://www.ironman.com/triathlon/coverage/detail.aspx?race=cozumel&y=2015#axzz3spKfDa2l

Foto: Janni Møller Thomsen

/JMT

 

Quote in english:

“I don’t have any expectations. I need to complete the race. Make it to the finish line and have fun. I love this sport, and at the big races the hard work from hours of training pays off.”

“2015 has been filled with ups and downs. It was not as good as I had hoped for, but at the same time I have achieved many of my goals. It inspires me to keep up the hard work. I have so much more to give.”

READ MORE

Jeg er tilbage blandt verdenstoppen

Camilla Pedersen er en vinder, og derfor havde hun svært ved helt at være tilfreds med den flotte ottendeplads ved verdensmesterskaberne på Hawaii i lørdags, men lidt glæde var der alligevel at spore over.

– Jeg er sjældent helt tilfreds, når jeg ikke vinder, men med den optakt, jeg har haft, så skal jeg også være glad for, at jeg kunne stille til start, og at jeg gennemførte, forklarer Camilla Pedersen, der ikke havde optimale træningsbetingelser på til løbet på grund af en rygskade, hun pådrog sig i starten af august.
– Det har givet mig blod på tanden, og jeg har fået mange erfaringer med hjem, så nu skal jeg bare arbejde endnu hårdere.

Både svømning og cykeldistancen blev tilbagelagt i fin stil, mens udfordringerne som ventet kom under maratonnet.
– Jeg vidste godt, at jeg ville blive udfordret på løbet på grund af rygskaden, men jeg har jo før mødt bump på vejen, og jeg har kæmpet for at holde humøret og motivationen oppe, og jeg sled mig igennem. Jeg er stadig ikke tilbage på mit niveau på Ironman-distancen, men vi skal nok finde nøglen til succes. Vi prøver nye ting og træningsmetoder af, så jeg finder forklaringen, siger Camilla Pedersen, der dog også glæder sig over at stå midt i et felt af verdens bedste triatleter.
– Jeg minder mig selv om at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg var jo endelig i Kona, og det skal jeg være glad for og stolt over. Jeg er jo tilbage blandt verdenstoppen på Hawaii, hvilket var et mål for mig. Nu er der sat nye mål, og dem er jeg klar til at kæmpe for.


Foto: Michael Pedersen.

Drømmen for Camilla Pedersen er, at hun kan komme på podiet på Hawaii. Noget ingen danske kvinder har gjort før.
– Det er mit mål og en stor drøm, at jeg vil være den første danske kvinde til at køre på podiet ved VM Ironman på Hawaii. Vi har to flotte fjerdepladser, Susanne Nielsen i 1999 og Michelle Vesterby i år, så nu mangler vi en rød-hvid podieplads, og jeg vil give det alt den forberedelse, det kræver. Tid, tålmodighed, vilje og motivation – og en lille smule stædighed, og det har jeg, griner Camilla.

Camilla Pedersen sluttede på en 8. plads i tiden 09:25:41.

Foto: Michael Pedersen.

/JMT

READ MORE
Ironman Hawaii

At stille op er en stor sejr

At stille op er en stor sejr

Camilla Pedersen kan slet ikke vente på, at startskuddet lyder til dette års VM i Ironman på Hawaii, for hun er jublende lykkelig for endelig at være deltager.

VM på Hawaii er blandt triatleter det største, og det er det også for Camilla Pedersen, der i år efter en lang kamp endelig skal i ilden.
– Alle de bedste i verden er her og stiller til start, og alle er helt sindsygt godt forberedte og fokuserede, men der er også mange, der knækker, for det er et specielt sted med uforudsigelige vejrforhold, fortæller Camilla Pedersen, der siden ulykken i 2013 har haft det som mål at stå på startlinjen til VM på Hawaii, men optakten har langt fra har været optimal.
– Jeg har døjet med en skade, siden jeg vandt EM 70.3 den 9. august, så jeg har ikke løbet i syv uger, men er endelig kommet i gang igen. Det er ikke som håbet, men man møder altid bump på vejen, og det er jeg jo vant til, smiler hun og forsætter:
– Jeg giver aldrig op. Mange sagde til mig, at jeg ikke kunne køre Hawaii i år, og jeg skulle holde mig i ro, men vi har endnu en gang arbejdet anderledes, og nu er jeg her. At vinde er ikke altid at blive nummer 1, men at nå sine mål, og når jeg er med fra start til VM, så har jeg nået det første af mine, slutter hun.

Camilla Pedersen starter lørdag kl. 18.35 (dansk tid).

Camilla Pedersen ønsker at have fuldt fokus på forberedelsen, hvorfor hun ikke er tilgængelig for pressen før efter løbet.

/JMT

Foto: Michael Pedersen. Må benyttes redaktionelt ved akkreditering af fotografen u/b.

READ MORE
VM Ironman

Ikke tage nogen chancer

Ikke tage nogen chancer

Camilla Pedersen udgik søndag af VM 70.3, Zell am See, da hun mærkede lidt problemer i ryggen.
– Alt mit fokus er på VM Ironman på Hawaii i oktober, og da jeg havde lidt rygproblemer, valgte jeg at stå af og ikke tage nogen chancer. Alt andet ville være dumt, fortæller hun.

 

/JMT

Europamester på 70.3

Efter 4 timer, 36 minutter og 4 sekunder løftede Camilla Pedersen armene som Ironman 70.3-europamester i Weisbaden.

– Jeg er glad og stolt, fordi alt bare gik godt. Jeg er ikke i topform endnu, og mit fokus har ikke været dette race, men derimod på træning og tests af nye ting som en del af forberedelserne frem mod Hawaii i oktober, men ikke desto mindre er jeg helt tilfreds med min indsats, smiler europamester Camilla Pedersen, der kom i mål med mere end fire minutter ned til nærmeste konkurrent.

Svømning: 00.27.36
Cykel: 02.40.31
Løb: 01.24.10
Samlet tid: 04.36.04

Foto: Karsten Taeschner

Må benyttes i redaktionel sammenhæng uden beregning ved angivelse af fotografen.

Camilla vinder sølv

Camilla vinder sølv

På en rigtig svær dag for Camilla Pedersen fik hun alligevel tilkæmpet sig en flot sølvmedalje ved ITU verdensmesterskaberne på langdistance i Motala.

Vandtemperaturen var i morges for lav, så svømmedistancen blev forkortet til kun 1500 meter. Camilla Pedersen var treer oppe af vandet , men fik hurtigt tilkæmpet sig andenpladsen, som hun holdte hele vejen til mål.

– Det var ikke min bedste dag, men jeg gennemførte løbet og gav det alt, hvad jeg havde. Det rakte i dag kun til sølv, men jeg tager hatten af for Mary Beth. Hun var mega stærk i dag, siger Camilla Pedersen, der undervejs i løbet sendte mange tanker til vennen Anders og teamet i USA.

– Det har fyldt rigtigt meget i mine tanker de sidste dage og ikke mindst under løbet. Jeg kæmpede for at komme igennem, og jeg ved, at Anders kæmper. Min sølvmedalje er til ham, slutter hun.

Camilla Pedersens træningsmakker Martin Jensen vandt også sølv, mens trekløveret med Rasmus Henning, Henrik Hyldelund og Martin Jensen nappede bronze i holdkonkurrencen.

/JMT