Jeg er tilfreds

Camilla Pedersen sled sig i dag igennem Ironman Cozumel, og bare syv uger efter VM Ironman Kona, Hawaii, nappede hun en flot tredjeplads efter Corinne Abraham, der løb med sejren og Leanda Cave med andenpladsen.

– Det var ikke min bedste dag, men jeg er tilfreds. Jeg kunne godt mærke Hawaii i kroppen, men det var fedt at mærke, at jeg er et skridt videre på løbet, selv om der er mange skridt at hente endnu, smiler Camilla Pedersen, der leverede den hurtigste tid på løbet siden ulykken i 2013.
– Det var et hårdt felt med nogle dygtige, stærke atleter, og til sidst var der ikke mere at give af, men jeg fik, hvad jeg kom efter, og nu glæder jeg mig til at holde december i Danmark med min familie og mine venner.

Se billeder fra Ironman Cozumel her. 

Foto: Janni Møller Thomsen

 

/JMT

Leave a Reply